Super Intern Wanted

Praktikant Søges

Apr 15, 2011
No Comments Yet

Til vores kreative og dynamiske kontor i Odense søger RedAntenna en praktikant med interesse for musikbranchen, internet og markedsføring!


Vi tilbyder vores kommende praktikant et innovativt miljø med gode muligheder for at præge sin egen hverdag. Den rette person får mulighed for at arbejde med digitale platforme og en chance for at stifte bekendtskab med musikbranchen i hele verden.


Som praktikant hos RedAntenna inviteres du ind i en innovativ og international virksomhed, der er inde i en rivende udvikling. Vores mål er at udvikle shopløsninger til alle digitale platforme, der kan hjælpe musikere med at skabe indtjening i en udfordret branche. Vores shops kan placeres på facebook, MySpace, Blogger samt normale websites. I shoppen sælges alt lige fra musik, merchandise, billetter etc. Det er kun fantasien, der sætter grænser.


Vi søger en praktikant, der kan hjælpe os med nogle af de udfordringer, vi som virksomhed står overfor. Dine arbejdsopgaver kommer primært til at være inden for udvikling, koordination og marketing – f.eks. tekstarbejde, kundekontakt, informationsarkitektur, grafisk arbejde samt dialog med vores udenlandske udviklere. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med projekter, samtidigt med at du får mulighed for at snuse til andre aspekter af en international virksomheds drift og dagligdag.


Hvad får du ud af det?
  • Erfaring med de sociale medier, digital kommunikation og online markedsføring.
  • Viden om og erfaring med trends og tendenser inden for både medieverdenen og musikbranchen.
  • Stort netværk inden for musikbranchen
  • En hæsblæsende og uforudsigelig hverdag som afbræk til dine studier.
  • En plads i et sprudlende og kreativt miljø med et væld af ideer.
  • Adgang til diverse events og festivaler

Hvad forventer vi af vores praktikant?
  • At du er energisk, åben og engageret.
  • At du ikke er bange for software og ny teknologi.
  • At du har kendskab til PHP er en fordel!
  • At du har flair for design
  • At du er digital indfødt og vant til at bruge internettet og de sociale medier.
  • At du er udadvendt og åben overfor nye mennesker og nye metoder.
  • At du har en god forretningsforståelse eller erfaring med salg eller markedsføring.

Forløbet er ulønnet, og vi forventer, at du er til rådighed minimum 20 timer om ugen i mindst 3 måneder med start hurtigst muligt. Vi er fleksible, hvad angår det ugentlige skema, hvis du har arbejde eller studier ved siden af. Du kan også forvente, at vi muligvis fastansætter dig efter at praktikken er overstået, hvis kemien passer.


HQ er i Odense, men der er basis for at arbejde hjemmefra + fra kommende afdeling i København.


Din ansøgning sendes til lc@redantenna.com. Du er selvfølgelig meget velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål. Kontaktperson: Lisbeth Chawes tlf: 2736 8070.


About the Author

admin

Leave a Comment